Jeg havde sådan håbet på, at du ville skrive. Jeg savner dig sådan, savner når du får mig til at grine, savner når du siger, at selvom jeg intet har i hovedet - så er jeg stadig smuk. Savner det faktisk at vi kan snakke 4 timer, uden egentligt at sige noget, men bare snakke. Savner det faktum at du var min bedste ven, du var den jeg stolede aller mest på, men det F'ede vi op. Jeg var i en dårlig periode og du fattede hat af, hvad jeg prøvede at forklare dig. Jeg blev mere og mere sur, og du blev mere og mere uvidende. Jeg ved ikke hvad der gik galt, men jeg ønsker inderligt at det aldrig var sket. Vil gerne tilbage til dengang, dengang vi skrev 24/7, dengang jeg kunne vågne midt om natten, skrive til dig, falde i søvn igen, vågne op om morgnen og så se at du havde svaret måske en halv til en hel time senere. De sagde vi ville være et godt par. De sagde vi passede perfekt sammen, det havde de måske også ret i. Vi har jo begge fødselsdag samme dag, dog er det et år imellem os. Føler bare det er omvendt, at det ikke er dig der er 18 men mig, at jeg er den ældste og den der har magten - det har jeg også, bare ikke over os, over hvad der sker mellem os. Det er trist, at det skulle ende på den her måde. Jeg ønsker ikke det er ovre, jeg håber inderligt at du en dag vil skrive til mig, sige at du er ked af det, at du virkelig har prøvet at forstå det der er sket, men ikke kan. Det ville også være ok, bare du ikke var sur på mig, fordi jeg ikke har nogen tålmodighed. Jeg er ked af det, jeg er ked af at jeg har været sådan et svin, og jeg håber inderligt at du på et tidspunkt vil tilgive mig.
Måske sker det, måske gør det ikke - vi får at se.
___________________________________________________
Jeg ved det kan være svært at læse, men havde brug for at få mine tanker ud. I kan tænke hvad i vil - det er sådan mit liv er.
Love to you <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar